ALLE SIGER, JEG LØBER VÆK FRA DET HELE
Min mor spørger altid, hvad jeg flygter fra med mine rejser. – Jeg er ikke sikker på hvorfor, men der er denne opfattelse derude, at enhver, der rejser langsigtet og ikke er interesseret i at slå sig ned eller få et konventionelt job, må flygte fra noget.
De typer prøver bare at “undslippe livet.”
De løber væk fra ansvar, at være voksen, hjertesorg, problemer osv. osv.
Langtidsrejsende er alle bare Peter Pans, der nægter at være “voksne”.
Til alle de mennesker, siger jeg – du har ret. Jeg løber væk.
Jeg løber væk fra din idé om den “virkelige” verden.
Faktisk så undgår jeg dit leverposteg liv. 😉
I stedet løber jeg mod alt – mod verden, eksotiske steder, nye mennesker, forskellige kulturer og min egen idé om frihed.
Selvom der kan være undtagelser (som der er med alting), gør de fleste mennesker, der bliver nomader, det, fordi de vil opleve verden, ikke undslippe problemer. Vi løber væk fra kontorlivet, pendler og weekendopgaver, og arbejde fra 8 til 16.
Vi (jeg) vil opleve enhver kultur jeg har mulighed for, se hvert bjerg, spise mærkelig mad, deltage i skøre festivaler, møde nye mennesker og nyde forskellige ferier rundt om i verden.
Livet er kort, og vi kommer kun til at leve det én gang. Jeg vil gerne se tilbage og sige, at jeg lavede spændende ting og levede livet på mine egne præmisser, ikke sige, at jeg brugte mit liv på at læse blogs som den i min frokostpause, eller ser youtube film omkring det mens jeg ville ønske, at jeg gjorde det samme.
Ingen dør af “Hvis bare jeg havde brugt mere tid på kontoret!”
Som dansker kan mit perspektiv være anderledes. Her er normalen; få et arbejde, blive gift, køb et hus, få dine 2 børn, opdrage dem og går så på pension.
Først da, efter at du har brugt din tid, kan du nyde frugterne af dit hårde arbejde. – Og enhver afvigelse betragtes som unormal og mærkelig.
Dem du kender vil måske gerne rejse, fortælle dig, at de misunder det, du laver, og sige, at de ville ønske, de kunne gøre det samme. Men det gør de aldrig. De færreste har modet til at tage springet, uanset hvor meget deres hjerte trækker dem. De er simpelthen fascineret af en livsstil som er uden for normen.
Dog kan jeg mærke der langsomt er et kulturskifte efter corona og man er blevet mere digital, det er måske gået op for nogen at man faktisk godt kan lave meget af arbejdet fra en computer/telefon (kommer selfølgelig an på hvilket job man har) samt stigningen i sociale medier har gjort det lidt mere acceptabelt at sige sit job op for at rejse ud i verden eller fx. undervise i engelsk i Thailand……er den generelle holdning stadig “følg stien, hvis du vil være normal.” ?
Nå, men jeg vil ikke være normal.
Livet er, hvad du gør det til. Livet er dit at skabe. Vi er alle lænket ned af de byrder, vi pålægger os selv, uanset om det er regninger, ærinder eller, som jeg, selvpålagte blog- deadlines. Hvis du virkelig vil noget, skal du gå efter det.
Folk, der rejser verden rundt, flygter ikke fra livet. Lige det modsatte. Dem, der bryder formen, udforsker verden og lever på deres egne præmisser, løber efter min mening nok mod et sandt liv. Vi har en grad af frihed, som mange mennesker aldrig vil opleve. Vi er kaptajner på vores egne skibe.
Men det er en frihed, vi valgte at have. – Vi kiggede os omkring og sagde: “Jeg vil have noget andet.”
Og så gik vi til det.
Det var den frihed og attitude, jeg så hos rejsende for mange år tilbage i Thailand, der inspirerede mig til at leve det liv, jeg lever nu. Jeg så dem bryde formen, og jeg tænkte ved mig selv: “Hvorfor ikke mig?”
Jeg løber ikke væk. – Nej…
Jeg, som så mange andre før, løber bare mod min egen idé om et normalt liv.
Lever du et normalt liv?
Bemærk venligst, at nogle af linkene ovenfor kan være betalte links, og uden yderligere omkostninger for dig. Nogle links optjener jeg en kommission, hvis du foretager et køb. Jeg anbefaler kun produkter og virksomheder, jeg selv bruger, og indtægten går til at holde denne side i gang.